16 år siden

Nyt liv forude, 14: KRISE!

Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
5 år siden
Min drømmedagbog! Del 1.
Winnie Leth ...
8 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
4 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Update - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Lana Del Rey
Christacia
11 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Hej med jer!
vintergækken
11 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
14 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Mit hovede er fyldt
SkriveTøsen
11 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
11 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
11 år siden
Farvel Bornholm
Jytte Westen...
9 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
11 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fitness
Peter
11 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Det er tirsdag den 15. april. Jeg har været 8 uger på skolen sammen med nogle dejlige varme mennesker, både kursister og undervisere. Maden er for det meste spændende og sund. Miljøet grænsende til kærligt. Og der er mange oplevelser i både klasserum og på ture ud i området. Man har muligheden for at flytte sig mentalt og bliver let fanget ind i fællesskab, med plads til både dybe følelser og lidt tant og fjas på lægterne. Opholdet er en hyttefad som giver plads til at vi ikke er statiske.

Jeg er dog i krise!

Har igennem flere dage tænkt over hvad og hvordan jeg skal formulere situationen. Så jeg improviserer mine tanker mens jeg skriver og ser hvordan ordene planter sig på papiret.

Mit primære formål med Livsstilshøjskole-opholdet, var at tabe mig og derved få et bedre helbred. Til det formål ønskede jeg at omlægge min kost, og dyrke noget motion.

Jeg kan slå fast at jeg før skolen ikke levede specielt usundt. Vægttabet pga. kostomlægningen har været minimal. Men jeg har igennem de seneste 5-7 år ophobet et fedtbjerg på 30-40 kg. omkring maven og det er især kommet samtidigt med at jeg har taget en stadig større mængde insulin for min diabetes. Alle siger til mig at jeg skal arbejde fedtet væk, og jeg må erkende at dét ikke går helt efter planen. Vores fysikcoach herser kærligt med os - og de fleste kursister taber sig flot.

Jeg tuller rundt som et andet luksusdyr og får ikke udrettet ret meget. Det skal gøre ondt siger Anders - ikke pinsler og plager, men overvindelse og lige 10 minutter mere. Da jeg kom til skolen, kunne jeg dårligt passere trapperne (8 trin) uden pause undervejs. Og når jeg skulle fra den ene ende af skolen til den anden, var det nødvendigt med en madpakke og en flaske vand. Løbebåndet fik 2 minutters sløv gang, romaskinen måske 3 minutter, gangmaskinen 3 minutter, og spinne på cyklerne ku' jeg overhovedet ikke. Det er blevet minimalt bedre, jeg ka' stadigvæk ikke spinne, men en frisk gåtur eller rotur på hver 15 minutter bliver det da til.

Vægttabet gik fra minus 4 kg til minus 2. Og så er alskens skavanker dukket op. Syre i kroppen og benene, så jeg går på 'glasskår'. Har svært ved at falde i søvn og er dermed noget groggy når jeg skal igang om morgenen. Åndedrætsbesvær og vand i lungerne. Problemer med bagperronnen, hvilket medfører at jeg skal have foretaget et operativt indgreb i uge 17. Lav blodprocent, som gør at der er skruet ned for den generelle energi. Mentalt står jeg op vipper mellem: "Tag Dig så sammen og giv den en skalle" og "det gør ondt, skru forventningerne ned". Når jeg udsættes for en peptalk, så vender jeg ryggen til og går, sådan noget passer ikke til mit temperament.

Lige i disse dage er jeg hjemme, for at tage nogle certifikater der var ved at udløbe ifm. mit arbejde. Så skal jeg til diabetesundersøgelse på torsdag, hvorefter jeg få nogle fridage med familien, inden jeg atter drager mod Gudum søndsg eftermiddag. Det har været dejligt at være hjemme, men bliver osse godt at komme tilbage til skolen og dens osteklokke.

Har nogle af Jer der læser dette nogle gode råd, så hører jeg gerne fra Jer. Der er som regelen et lille hundrede stykker som læser min dagbog, så muligheden for lidt coaching kunne jo være tilstede og vil være velkomment.

Kærlig hilsen fra Kalle

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nyt liv forude, 14: KRISE! er publiceret 16/04-2008 00:15 af Robert Kallehave.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.